Standardside

generalforsamling 2012

 

Lejerforeningen Hofmansgave Sommerby

 

Referat af: Generalforsamling

Dato: 25. oktober 2012.

Sted: Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52. 5000 Odense C.

Referent: Paul Hansen

 

 

 

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Godkendelse af dagsorden.

3. Bestyrelsens beretning.

4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for en 2 årig periode.

På valg er: Henning Findshøj, Paul Kildemoes og Paul Hansen.

7. Valg af bestyrelsessuppleant for en 2 årig periode.

På valg er: Bente Mortensen

8. Valg af revisor for en 2 årig periode.

På valg er: Gurli Møller Nielsen.

9. Valg af revisorsuppleant for en 2 årig periode.

På valg er: Poul Evald Lorenzen.

10. Fastsættelse af kontingent.

11. Eventuelt.

 

 

Der var 85 fremmødte medlemmer heraf 65 stemmeberettiget.

 

1. Valg af dirigent.

Erling Struve Østre Strandvej 76 blev valgt med akklamation.

 

2. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

 

3. Bestyrelsens beretning.

Henning Findshøj bød alle velkommen, og gjorde opmærksom på at beretningen i dag, mest er et supplement til det, der var vedlagt indkaldelsen til generalforsamlingen.

Vi har holdt 4 bestyrelsesmøder i år, samt et årligt møde, den 5. okt. med Stiftelsen Hofmansgave.

Har deltaget til generalforsamling den 24. juni i Sammenslutning af Sommerhusforeninger for nordfyn (ca. 42 foreninger). Her var bestyrelsen af den opfattelse at tiden var løbet fra denne foreningen, og ved en ekstraordinær generalforsamling den 26. aug. blev den nedlagt.

 

Vejprojekt:Var indkaldt til fællesmøde i Hasmark Strand Sommerhusforening den 1. juli, hvor vejvedligeholdelse m.v. blev gennemgået. Deres advokat undersøger den nye vejlov der trådte i kraft nov. 2011. De har aftalt møde med kommunen. Indtil videre står vejprojektet for Østre- og Vestre Strandvej stand by som følge af den nye vejlov. Det bliver fremover kommunen der opkræver vejbidraget hos brugerne af vejene.

Rigspolitiet har meddelt at Østre Strandvej ikke må lukkes.

 

Der er lavet en lokalplan for Hasmark Strandpark med bl. a. nyt vejstykke ved campingpladsen, P-pladser, toiletter m.v.

Der er opsat hjertestarter på campingpladsen.

Blåserne var i år udlagt 300m fra kysten. De koster 55 kr. pr. husstand om året, for klargøring, udlægning, indtagning og opbevaring.

Deltog den 22. sep. i generalforsamlingen i Fritidshusejernes Landsforening, der bl.a. er høringspart i bekendtgørelser vedr. love m.v. i fritidshuse. Der er p.t. en sag om bygning på lejet grund, contra kreditforeninger.

Der var ca. 300 deltagere til rundvisningen på Hofmansgave den 1. week end i sep. Der var rundvisning i hovedbygningen, parken, staldene og et ”pølse arrangement” i laden. Det var virkelig en succes. En stor tak til personalet på Hofmansgave.

 

Skiltning: Bestyrelsen arbejder på ensretning af skiltning vedr. hastighed m.v. i sommerhusområdet. Vi har Stiftelsens fulde opbakning, og de vil betale det halve af udgifterne, samt sørge for opsætningen.

 

Vejsyn: Der holdes jævnligt vejsyn med Hofmansgaves veje af godsets inspektør og Paul Kildemoes, her vurderes vejenes tilstand, tillige med dræn, overfladevand og beplantning i vejskel og med hensyn til oversigtsforhold.

 

Lejekontrakter: Efter bekendtgørelsen af de meget store stigninger på grundvurderingerne pr. 1. okt. 2011, har vi klaget til kommunen og Skat, uden nogen afklaring endnu. Vi har også forhandlinger i gang med Stiftelsen Hofmansgave, i første omgang for de 179 nye 5% kontrakter, for om muligt at reduceret den varslede lejestigning pr. 1. april 2013. Vi har endnu ikke hørt fra Klavs von Lowzow, formand for bestyrelsen for Stiftelsen Hofmansgave, om evt. nedsættelse af lejen. Vi venter spændt.

 

Der er af Digelaget bevilget gelænder på betontrapperne fra diget ned til stranden langs Østre Strandvej.

Evt. spørgsmål der vedrører diger, kan evt. besvares af Paul Hansen der sidder i digelagets bestyrelse.

Til sidst en stor tak til de øvrige medlemmer i bestyrelsen, for det gode arbejde der gøres til gavn for medlemmerne i Lejerforeningen.

 

Spørgsmål og svar til beretningen:

Torben Ravn H.P. Fiskersvej 13 ville gerne have mere at vide omkring lejestigningerne på 5% kontrakter.

Torben Knudsen redegjorde for alle de tiltag vi p.t. har gjort.

Forespurgt hos vurderingsmyndighederne, hvorfor grundværdier generelt er steget 33-38%, når ejendomsvurderingerne totalt set ikke er steget.

Vi er ikke klageberettiget, da vi ikke ejer de referencegrunde vi benytter til beregning af grundværdien. Hofmansgaves grunde er ikke steget. Det betyder uændret ejendomsskat næste år.

Svaret fra vurderingsmyndighederne var, at grundværdien tidligere har været sat for lavt i forhold til bygningsværdien.

Vi har også haft en del forhandlinger med Stiftelsen, disse forhandlinger er ikke afsluttet endnu.

Vort oplæg til Hofmansgave var, at de skulle reducere procenten til 4 de næste 2 år.

Så lå der en ny vurdering, hvorefter vi måtte drøfte igen. Hofmansgave overvejer endnu.

Kaj Mortensen Karensvej 6 spurgte til den nedlagte forening.

Bente Mortensen svarede at det var en forening startet at Ole Klok, for en del år siden, gældende for hele nordfyn.

Anders Karup Halshusene 1. De fleste af de gl. kontrakter udløber i 2023 og så overgår vi også til de dyre 5% kontrakter. Dertil kan vi kun sige ”ja, den tid den sorg”.

Nina Nissen Mollesvej 12 spurgte om voldgiftsretten gælder og om hvorfor vi ikke har advokat med til møderne vedr. 5% kontrakterne.

Torben Knudsen svarede at vi ikke mente at have brug for advokat i denne fase af forhandlingerne. Advokatbistand og voldgiftretten kan vi senere benytte, hvis vi ikke kan opnå et fornuftigt forhandlingsresultat.

Sporene fra Bøgebjerg Strand skræmmer imidlertid. Der opnåede de store advokat-omkostninger og en meget lille reduktion i lejestigningen.

Jean Rochat Ausavej 7 spurgte om hvordan det går med opsætning af skilte med 20 km/time,

Aage Madsen, der har arbejdet meget med sagen, oplyste at der er 2 områder.

Område 1 er øst for Chr. Christensvej der hører under Hofmansgave hovedgård ejerlaug. Dette område er ikke opdelt i matrikler, men hører samlet til godset, og her er forhandlingerne med godset og politiet ret langt fremme, men dog ikke afsluttet endnu.

Område 2 er det øvrige område hørende under Hasmark by ejerlaug. Her er sagsbehandlingstiden meget lang. Arbejdsgangen er følgende: Vi sender ansøgning, der skal behandles af kommunens beredsskabssektion, den sendes derfra videre til Fyns Politi, dernæst Trafikministeriet der sender ansøgningen videre til endelig godkendelse i Vejdirektoratet . Der skal regnes med 14 måneders sagsbehandling hvert sted, så det har lange udsigter inden vi evt. får tilladelse til opsætning af skiltene.

Alex Torbegård H.P. Fiskersvej 11 spurgte om vi ved noget om rensningsanlægget skal nedlægges.

Henning Findshøj svarede at vi er ikke bekendt med andet end vi har læst i avisen, hele projektet med nye kloakker m.v. hører under Vandcenter Syd.

 

Beretningen blev godkendt.

 

4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Kopi af det reviderede regnskab, blev fremsendt sammen med indkaldelse til generalforsamlingen.

Torben gennemgik derfor kun hovedtallene.

 

Kaj Mortensen Karensvej 6 bemærkede at der var underskud for andet år i træk. Han spurgte om hvad kontingentet til HSS går til, og om vi har overvejet at spare porto ved at have en Web side.

Torben Knudsen svarede at han ikke forventer underskud i år og at kontingentet i det væsentlige gik til blåserne og almindeligt kontingent for vore lejere.

Vi har ikke tænkt os at lave en Web side, men vi har seriøst overvejet at spørge om medlemmernes e-mail adresser for derigennem at spare porto.

 

Regnskabet blev godkendt.

 

5. Indkomne forslag.

Ingen.

 

6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.

Genvalg til Henning Findshøj, Paul Kildemoes og Paul Hansen.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Torben Knudsen, Susanne Hruskova og Aage Madsen (ikke på valg i år).

 

7. Valg af bestyrelsessuppleant.

Genvalg til Bente Mortensen.

Øvrig suppleant er Ritta Sjøberg (ikke på valg i år).

 

8. Valg af revisor.

Genvalg til Gurli Møller Nielsen.

Øvrig revisor er Torben Ravn Hansen (ikke på valg i år).

 

 

9. Valg af revisorsuppleant.

Genvalg til Poul Evald Lorenzen.

Øvrig revisorsuppleant er Ebbe Damsbo (ikke på valg i år).

 

10. Fastsættelse af kontingent.

Torben oplyste at kontingent er pristalsreguleret ifølge vedtægterne.

Det er nu på 171 kr., der opkræves i 2013.

 

11. Eventuelt

Bente Mortensen gjorde opmærksom på at alle adresseændringer, det gælder flytning fra privatadresser og ved salg m.v. skal meddeles hende.

Der blev fra flere sider gjort opmærksom på at hunde skal holdes i snor.

Jean Rochat Ausavej 7 foreslog at vi skulle kontakte udlejningsfirmaerne af sommerhuse, for at få dem til at opsætter ordensreglementet for området i udlejningshusene, på sprog der kan forstås af lejerne.

Der vil være Skt. hansbål igen i 2013 ved P-pladsen v. Halshusene.

Ann Brøchner mente det var paradoksalt at der ikke må slås græs imellem kl. 12,00 og 14,00, når det er tilladt at sejle med vandscootere, motorbåde m.v., der larmer lige så meget som græsslåmaskiner. Torben Knudsen gjorde opmærksom på , at der i vore ordensregler ikke står noget om tidspunkter, men alene at græsslåning m.v. skal ske, når det er til minimal gene for de omkringboende.

Kaj Mortensen Karensvej 6 mente det kunne være en fordel at lægge asfalt på vejene, som f. eks. på en del af Østre Strandvej. Derved var mange af ”hulproblemerne” på vejene løst.

Erling C. Nielsen Olufsvej 2 gjorde opmærksom på af Godset efterhånden har skrabet så meget på vejen, at der er opstået en høj kant ind mod hans grund. Paul Kildemoes lovede at se på det , og evt. få det bragt i orden med godset.

Der var fra flere sider bemærkninger til huller i vejene.

 

Da der ikke var flere bemærkninger under eventuelt, takkede Erling Struve for god ro og orden , hvorefter han gav ordet til Henning Findshøj.

 

Henning Findshøj afsluttede generalforsamlingen med en tak til den øvrige bestyrelse.

 

 

 

 

 

 

 

________________________ ___________________________

dirigent referent